De ved at alle udlån

registreres!

Dette er teksten på en plakat udsendt af Selskabet til Smukkere byfornyelse i anledning af sagen fra Tårnby Bibliotek, hvor politiet fik udleveret en liste over en bestemt låners boglån.

Denne problematik var også udgangspunktet for et møde arrangeret af Bibliotekarforbundets Vestsjællandskreds, hvor PROSA var inviteret til at give vores synspunkt i forbindelse med overgangen til edb-registrering af bogudlån.

Birte Weiss fra den socialdemokratiske folketingsgruppe tog afstand fra politiets adgang til den slags oplysninger og var i anledning af kommunaldirektørernes årsmøde blevet i tvivl om konsekvenserne af registerloven. Kommunaldirektørerne havde i en udtalelse påpeget, at det var illusorisk at tro, at det reely var muligt at beskytte edb-registre mod misbrug og forsøget på at beskytte mod misbrug ville kunne føre til foranstaltninger kendt fra politistater. Her må det bemærkes, at PROSA allerede i maj 1978 før lovens vedtagelse påpegede det samme med speciel vægt på de konsekvenser, det ville kunne få for edb-arbejdernes arbejdsforhold.

Bibliotekarforbundets edbpolitik

Jørgen Nielsen fra Bibliotekarforbundet fremlagde forbundets politik overfor edb-anvendelsen. Forbundet har tidligere ved hjælp af en faglig kvalificeret kritik og underskriftsindsamlinger været med til at vælte de tidligere udkast til edb-rationalisering af bibliotekar-arbejdet - FAUST-projektet. Af det nye FAUST-projekt kunne forbundet godt med visse forbehold accebtere anvendelse af edb på katalogområdet, men var i øvrigt skeptisk overfor anden anvendelse af edb-teknologi, og havde i den anledning nedsat en edb-gruppe i forbundet.

Anvendelsen af edb-teknologien på andre områder end katalogområdet ville ikke give nogen mulighed for bedre service, og med konsekvenser i form af arbejdsløshed, ændringer i jobindholdet og præstationsvurderinger var forbundets politik på området, at man måtte tage afstand fra denne form for anvendelse af edb i biblioteker-ne.

Registerloven hindrer ikke misbrug

Undertegnede fortatte om hulheden i Registerloven, der reelt muliggør udlevering af de edb-baserede låneroplysninger, hvis en offentlig myndighed opfatter disse som et væsentligt led i deres virksomhed. Med eksempler fra socialrådgivernes arbejdsområde(jvf. PROSABladet 2/78), der er helt parallelt til bibliotekarernes situation, blev det påvist, at kun hvis der fra bibliotekarernes side blev stillet faglige krav til lånerregistrernig, ville lånerne kunne sikres mod misbrug af oplysningerne, når disse blev edb-registreret.

Herefter blev PROSA's holdning til regisierloven præciseret, idet vi ikke kan opfatte loven som en sikring mod misbrug, men som en sikring mod, at edb-arbejderne misbruger de oplysninger, som arbejdsgiveren har registreret. Registertilsynets opgave er derfor, at udarbejde sikkerbedsforansiatltnniger, som måske nok vil sikre delvist mod vores misbrug, men gennem kontrolforanstaltninger overfor edb-arbejdere sikre, at et eventuelt misbrug fra arbejdsgiverens side kun kan afslørecs gennem et brud på tavshedsdsregler til beskyttelse mod misbruget. Således vil sikkernedsforanstaltninger virke hæmmende på vores fagpolitiske aktivitet og reelt stække den eneste lønarbejdergruppe, som kan afsløre edb-misbrug.

Bibliotekspersonalet må stille krav til edb-anvendelsen

Debatten efter de tre indlæg centrerede omkring edb-teknotogiens indvirkning i bibliotekarernes arbejde og

konklusionen for de fremmødte - bibliotekarer såvel som HK'ere - var, at selv om det ikke var muligt at undgå indførelsen af edb-teknologi i biblioteksarbejdet, ville det fra de an sattes side være nødvendigt at opstille krav til udformningen af edb-systemer.

Peter Christensen, Edb & Samfundsudvalget