Edb- & samfundsudvalget har i den forløbne delegeretforsamlingsperiode beskæftiget sig paralllelt med en opfølgning af Registerlovens vedtagelse og med de konsekvenser, edb-teknologiens anvendelse indenfor forskellige brancher kan havde for arbejdskraften beskæftiget i denne. Vi vil i denne beretning forsøge såvel en fremlæggelse af de konkrete eksempler som forsøge en opsummering af vores opfattelse af de to problemområder og PROSA's fremtidige fagpolitik på disse områder.

Registerloven beskytter ikke mod misbrug!

Med denne konklusion gik udvalget i gang med at bore i det offentliges anvendelse af edb-baseret personregistrering gennem en henvendelse til de forskellige ministerier og ved at tage konkrete eksempler på denne registrering op.

Udvalget har haft et møde med Administrationsdepartementet, som i denne anledning repræsenterede samtlihge ministerier med hensyn til deres edb-anvendelser. Mødet bekræftede Administrationsdepartementets centrale rolle i den statslige og fælleskommunale anvendelse af edb-registre, hvor Finansministeren næsten altid vil være delvis politisk ansvarlig for sikkerheden omkring edb-registrene og deres indhold.

Statens Cemrale Lønanvisning - et edb-system til lønudbetahng til statsansatte - blev 1-1-79 udvidet med oplysninger om den enkelte ansattes fravær og årsagerne til dette. Denne fraværsårsagsregistrering var så detaljeret, at de forskelhge personalegrhpper på Risø ikke ville deltage i denne. Udvalget deltog i forsøget på at skabe offenthg debat om denne fremtræden af staten som arbejdsgiver.

I forsøget på at få statistikker over antallet af arbejdsløse oprettede Arbejdsdirektoratet et register over alle a-kasse-medlemmer (CRAM) med oplysninger om CPR-numlmer, uddannelse, sikringsart, bosted, nationlitet m.m. Fremgangsmåden stred såvel mod loven omkring a-kasser og Registerloven, hvilket udvalget påviste ligesom vi gennem deltagelsen i BOA påviste, at intentionen med registreringen ikke var et forsøg på at hjælpe de arbejdsløse. Med de nuværende tal fra a-kasserne er det ikke noget problem at skaffe sig et overblik over antallet af arbejdsløse, så muligheden for statistisk at påvise, at der nu igen er kommet et par ekstra i arbejde i en enkelt måned blot er en af mulighederne med dette register. Registeret kan med de indlagte oplysninger bruges til at sortere specielle grupper ud, som på baggrund af deres svaghed ikke kan forsvare deres rettigheder som regeringens indgreb overfor dagpengene har vist det.

Udvalget har desuden repræsenteret PROSA i et panel omkring lånerregistrering og sikkerhed i forbindelse med biblioteker, hvor edb-registreringen af lånere med den nuværende lovgivning overhovedet ikke giver de biblioteksansatte nogen garanti mod at andre statslige myndigheders (mis)brug af oplysningerne, snarere tværtimod.

Vi må konstatere, at Registerloven ikke lægger nogen rammer for edbregistreringen, idet næsten intet er forbudt. Dette medfører, at Registertilsynet blot vil kunne konstatere registreringen af persondata, for derefter at opstille sikkerhedskrav i forhold til disse. Registertilsynet har grupperet disse sikkerhedskrav, således at disse kun vil være forholdsregler overfor de ansatte i berøring med edb-anvendelsen. Registerloven sikrer altså ikke borgeren mod misbrug men arbejdsgiveren mod f.eks. edb-arbejderens anvendelse af disse registrerede oplysninger. Derved sker en disciplinering af edb-arbejderen, som i arbejdssituationen ville stække mulighederne for faglig aktivitet.

Som vi ser det idag, koncentreres statens anvendelse af edb-baseret personregistrering sig primært omkring de sociale ydelser socialregistranten, CRAM, boligsikringsregisteret m.m.

Denne registrering kan ikke blot anvendes individorienteret, men også i udtrækningen af sociale minoriteter, befolkningsgrupper og derigennem styre statens udgifter til disse. Vi må tage afstand fra denne anvendelse af edbteknologien. CRAM er f.eks. ikke til gavn for de arbejdsløse, et register over samthge arbejdspladser ville til gengæld være det jvf. PROSAbladet nummer 2/79.

Edb-teknologien er et rationaliseringsinstrument

Edb-teknologien bruges til rationalisering af produktionen for at forøge profitten og vi kan som edb-arbejdere ikke forhindre dette, idet vi ligesom alle andre lønarbejdergrupper er underlagt de faktorer, hvor arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet. Vi kan således - endnu ikke - nægte at udføre et arbejde, blot fordi dette skaber arbejdsløshed blandt andre faggrupper. Den ramte lønarbejdergrupper må forudsættes at være den udfarende i et sådant opgør med arbejdsgiveren.

Udvalget har været repræsenteret i Bryggeriarbejderforbundets edb-gruppe i forsøget på gennem vores ekspertice indenfor edb-faget at hjælpe bryggeriarbejderne med at opstille krav i forhold til Bryqgeri-ledelsen jvf. i øvrigt PROSAbiadet nummer 2/79.

PROSA har gennem denne fysiske støtte til bryggeriarbejderne vist, at solidaritet ikke blot er et spørgsmål om ord og resolutioner, men at vi også er i stand til at udmønte denne i en fysisk støtte.

Også edb-arbejdet rationaliseres

I lighed med andre brancher rammes også edb-faget af rationaliseringer forårsaget af edb-teknologien. Vores arbejdsredskab datamaten ændres til en forøget prodtiktivitet og en ændring af edb-arbejderens kvalifikationer gennem forøgelse af regnehastigheden, kapaciteten og acces-hastigheden for ydre enheder, programmeringshastighed ved overgang fra maskine til problemorienterede programmeringssprog.

Den ændrede organisering af systemarbejdet, som vi har oplevet i de sidste år gennem opdelingen i job-funktioner og den mere udprægede brug gennem struktureret programmering af specialisering indenfor bestemte dele af systemudviklingen - basisprogrammel, inddatacheck, dataistrukturer o.s.v. - er endnu et udtryk for rationaliseringen indenfor vores branche.

Rationaliseringerne indenfor andre fag i 60'erne blev opfanget som lønforhøjelser og på grund af udvidelsen af produktionen var der stadig job at få, men den økonomiske krise betød mangelen på job. Rationaliseringerne indenfor vores branche har endnu ikke ramt os med arbejdsløshed, blot stillet krav om øgede kvalifikationer, men på langt sigt må vi også forvente arbejdsløshed indenfor vores fagområde, hvor det kan blive nødvendigt at skride ind overfor disse rationaliseringer for at bevare medlemnierne i arbejde.

Udvalgets videre arbejde

Udvalget må naturligvis i det videre arbejde såvel tage fat i Registerloven og de konsekvenser, som denne i form af tavshedsklausuler og persondatamisbrug har i forhold til de forskellige lønarbejdergrupper som de konsekvenser anvendelsen af edb-teknologien har generelt i forhold til forskellige faggrupper. Men udvalget bør også i højere grad arbejde videre med de rationahsernigstendenser, som eksisterer indenfor edb-faget selv. Dette er ikke blot relevant, men vil samitidig skabe forståelse for vores engagement i andre branchers problemer. Samitidig må der gennem udvalgets arbejde udbredes information om de problemer, som anvendelsen af edb-teknologien skaber, således at edb-arbejdere ikke blot vil aktionere for kvantitative krav - lønkrav - men også kvalitative krav f.eks. i form af krav om edbteknologiens anvendelse og konsekvenserne af denne.

Red. bemærkning!

Dette indlæg er baseret på et oplæg til beretning fra Edb- og samfundsudvalget. Vi mener dog at indholdet er en artikel værd. Oplægget er udarbejdet af Peter Christensen.

PROSAbiadet 8/79