Det er derfor lidt forstemmende når AP Møller går ud med budskabet om at importere indere til IT. PROSA har set flere firmaer, der med held har anvendt anvendt Inder-nettet til afgrænsede opgaver; men mange har også trukket sig ud af dette med skrammer. F.eks. fordi kultur og systemudvikling hører nøje sammen og derfor i nogle sammenhænge giver systemer, der ikke fungerer under andre kulturer.
Men samtidig undrer man sig over, at vi op til Amsterdam-afstemningen får så meget at vide om samarbejdet i det 'store' Europa med f.eks. baltikum - og virksomhederne alligevel straks peger på arbejdskraft i andre lande. Vi har trods alt en nordisk tradition for samarbejdet i vores nær-region. Så enten ønsker AP Møller ikke i praksis at leve op til EU-aftalerne eller også er det blot et håb om arbejdskraft fra egne, hvor den er billigst.
Jeg tog selv kontakt til Vytautas Butrimas, der er vice-minister for kommunikations- og informationsteknologi i Litauen, hvor jeg har arbejdet et par gange for IBM. I Litauen er vice-ministeren interesseret i et tættere samarbejde om IT-projekter f.eks. med Danmark og danske virksomheder, fordi de har arbejdsløshed i IT-branchen. Under forudsætning af rimelige løn- og arbejdsforhold kan man derfor sagtens tænke sig, at projekter - specielt op til År 2000 - flyttes til Litauen eller udføres af Litauisk arbejdskraft i Danmark.
Som Vytautus Butrimas udtaler: "The danish IT-industry should look upon relationships with countries, that like Lithuania are close to Denmark in a cultural sense. The EU-intentions should make it natural for the danish IT-industry to look first at the comming EU-partners. ... With the economic restructuring that took place after we re-established our independence characterised by the loss of the Soviet market and having to compete almost overnight with the West, many of these skilled people are underemployed."
PROSA føler på den baggrund ikke, at der kan skabes tvivl om vores interesse i at hjælpe IT-branchen over midlertidige problemer i arbejdsstyrken; men dette må selvfølgelig følges op fra branchens side med en positiv vilje til at løse de langsigtede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige problemer.